En bro mellem verdener, en kolossal himmelslange eller et tegn fra Gud? 

Mennesker har til alle tider været fascineret af regnbuen, der træder frem på himlen efter et uvejr. Denne fascination har affødt myter, hvor regnbuen fik en plads og funktion i verden, uanset om man troede på Jahve, de nordiske guder eller naturens kraft. 

I projektet Regnbuemyter og raketbiler møder eleverne Sigge og Tot, som bygger en raketbil i baghaven. Med et trylleslag bliver raketbilen en transportnøgle, der sender børnene ud i tre mytologiske verdener på tværs af tid og geografi. På turen møder de:   

• Noa på arken, som fortæller om den store syndflod, og Gud, der sætter regnbuen på himlen.
• Vogterguden Heimdal, som holder skarpt øje med himmelbroen Bifrost.
• Regnbueslangen, der lærer de indfødte australiere ritualer og samtidig former det australske landskab med sin enorme krop. 

Eleverne skal arbejde med myter som en fortælleform, der skildrer tilværelsesspørgsmål på tværs af tid og sted.

Tilmeldte lærere modtager:
• Lærervejledning
• Tilbud om besøg i kirken

En bro mellem verdener, en kolossal himmelslange eller et tegn fra Gud? 

Mennesker har til alle tider været fascineret af regnbuen, der træder frem på himlen efter et uvejr. Denne fascination har affødt myter, hvor regnbuen fik en plads og funktion i verden, uanset om man troede på Jahve, de nordiske guder eller naturens kraft. 

I projektet Regnbuemyter og raketbiler møder eleverne Sigge og Tot, som bygger en raketbil i baghaven. Med et trylleslag bliver raketbilen en transportnøgle, der sender børnene ud i tre mytologiske verdener på tværs af tid og geografi. På turen møder de:   

• Noa på arken, som fortæller om den store syndflod, og Gud, der sætter regnbuen på himlen.
• Vogterguden Heimdal, som holder skarpt øje med himmelbroen Bifrost.
• Regnbueslangen, der lærer de indfødte australiere ritualer og samtidig former det australske landskab med sin enorme krop. 

Eleverne skal arbejde med myter som en fortælleform, der skildrer tilværelsesspørgsmål på tværs af tid og sted.

Tilmeldte lærere modtager:
• Lærervejledning
• Tilbud om besøg i kirken

En bro mellem verdener, en kolossal himmelslange eller et tegn fra Gud? 

Mennesker har til alle tider været fascineret af regnbuen, der træder frem på himlen efter et uvejr. Denne fascination har affødt myter, hvor regnbuen fik en plads og funktion i verden, uanset om man troede på Jahve, de nordiske guder eller naturens kraft. 

I projektet Regnbuemyter og raketbiler møder eleverne Sigge og Tot, som bygger en raketbil i baghaven. Med et trylleslag bliver raketbilen en transportnøgle, der sender børnene ud i tre mytologiske verdener på tværs af tid og geografi. På turen møder de:   

• Noa på arken, som fortæller om den store syndflod, og Gud, der sætter regnbuen på himlen.
• Vogterguden Heimdal, som holder skarpt øje med himmelbroen Bifrost.
• Regnbueslangen, der lærer de indfødte australiere ritualer og samtidig former det australske landskab med sin enorme krop. 

Eleverne skal arbejde med myter som en fortælleform, der skildrer tilværelsesspørgsmål på tværs af tid og sted.

Tilmeldte lærere modtager:
• Lærervejledning
• Tilbud om besøg i kirken

En bro mellem verdener, en kolossal himmelslange eller et tegn fra Gud? 

Mennesker har til alle tider været fascineret af regnbuen, der træder frem på himlen efter et uvejr. Denne fascination har affødt myter, hvor regnbuen fik en plads og funktion i verden, uanset om man troede på Jahve, de nordiske guder eller naturens kraft. 

I projektet Regnbuemyter og raketbiler møder eleverne Sigge og Tot, som bygger en raketbil i baghaven. Med et trylleslag bliver raketbilen en transportnøgle, der sender børnene ud i tre mytologiske verdener på tværs af tid og geografi. På turen møder de:   

• Noa på arken, som fortæller om den store syndflod, og Gud, der sætter regnbuen på himlen.
• Vogterguden Heimdal, som holder skarpt øje med himmelbroen Bifrost.
• Regnbueslangen, der lærer de indfødte australiere ritualer og samtidig former det australske landskab med sin enorme krop. 

Eleverne skal arbejde med myter som en fortælleform, der skildrer tilværelsesspørgsmål på tværs af tid og sted.

Tilmeldte lærere modtager:
• Lærervejledning
• Tilbud om besøg i kirken

Hvad sker der egentlig, hvis man tager ud i naturen og oplever den?
Ikke for at måle, veje og beherske den - men for at sanse og mærke den.

Det - og meget mere - skal eleverne undersøge i dette projekt, hvor løftede pegefingre og klimaskam ikke får plads.
Som det første skal eleverne på guidet lydvandring i naturen. Lydvandringen er indtalt af skuespiller Emil Prenter. 

Elevernes oplevelser fra lydvandringen indgår flere gange i forløbet - bl.a. når de skal arbejde med forskellige natursyn og myter.

Elevernes sansninger på lydvandringen spiller altså en central rolle i hele projektet – ikke mindst fordi forløbet tager sit afsæt i stedsbaseret læring.

I løbet af projektet kommer de omkring den grønlandske myte Havets moder, samt hele to udgaver af skabelsmyten fra Bibelen (1992 og 2020), hvor natursynet kan forstås forskelligt.

Eleverne skal også se fagfilm om natursyn med teolog og bioetiker Mickey Gjerris. Filmene lægger op til tekstarbejde, der belyser sammenhængen mellem religiøse myter og forskellige natursyn. De skal desuden arbejde med nedslag fra bogen Mælkebøtteblod af Merete Pryds Helle, hvor de præsenteres for tanker om håb.

Tilmeldte lærere modtager:
Lærervejledning
Materialekit til blåtryk
Bogen Mælkebøtteblod (en pr. skole)
Reflektions-kortspil
Et elevhæfte til kopiering
Prøveoplæg
Hjemmeside