FAG: Kristendomskundskab og billedkunst
PERIODE: September - juni
OMFANG: 6-12
LEVERING: Uge 36 og igen i uge 46

Tilmelding senest: 5. november

 

Tilmeldte lærere modtager:

  • Lærervejledning med undervisningsforløb, rammefortælling og baggrundsstof
  • Hjemmeside bl.a. med lille film om mytebegrebet og illustrationer
  • Flot illustrerede opgavebøger til alle elever
  • Terninger med farvede sider

En bro mellem verdener, en kolossal himmelslange eller et tegn fra Gud? 

 

Mennesker har til alle tider været fascineret af regnbuen, der træder frem på himlen efter et uvejr. Denne fascination har affødt myter, hvor regnbuen fik en plads og funktion i verden, uanset om man troede på Jahve, de nordiske guder eller naturens kraft. 

I projektet Regnbuemyter og raketbiler møder eleverne Sigge og Tot, som bygger en raketbil i baghaven. Med et trylleslag bliver raketbilen en transportnøgle, der sender børnene ud i tre mytologiske verdener på tværs af tid og geografi. På turen møder de:   

  • Noa på arken, som fortæller om den store syndflod, og Gud, der sætter regnbuen på himlen.
  • Vogterguden Heimdal, som holder skarpt øje med himmelbroen Bifrost.
  • Regnbueslangen, der lærer de indfødte australiere ritualer og samtidig former det australske landskab med sin enorme krop. 

Eleverne skal arbejde med myter som en fortælleform, der skildrer tilværelsesspørgsmål på tværs af tid og sted.