SkamSTØTTE
7.-9. klasse
FAG: Kristendomskundskab/dansk
PERIODE: Hele året
OMFANG: 6-8 lektioner
LEVERING: Uge 36
Tilmeld dig her
Skærmskam, klimaskam, kropsskam, klasseskam, og instaskam... Skam er usynlig, den lever et stille liv, og samtidig er den overalt.
Skam er en af de mest ensomme følelser. Derfor er det paradoksalt, at skam er noget alle mennesker på tværs af alder, kultur og geografi deler. Skammen er et almenmenneskeligt vilkår, der i bedste fald kan fungere som et etisk kompas, men i værste fald, kan få et menneske til at tvivle på, at det er værd at elske.
Med afsæt i Christian Hjortkjærs bog Skamfuld undersøger projektet, hvor meget og hvordan skam stadig fylder i samfundet. Før i tiden blev skamstøtter rejst som monumenter for at udskamme folk, men hvordan ser den moderne skamstøtte ud?
Eleverne arbejder i forløbet med skammens mange udtryk ved at pille en SKAMstøtte fra hinanden og undersøge den, inden de selv bygger en omvendt skamSTØTTE - og giver deres bud på, hvad der er modgiften til skam.
Skamstøtten består af en stor bunke “byggeplader” med hver sin kilde om skam. Eleverne kan på tværs af pladerne følge danskfaglige spor via billedanalyse og tekstuddrag, mens de kristendomsfagligt arbejder med Bibelens, kristendommens og andre religioners forståelse af skam.
Tilmeldte lærere modtager
• Lærervejledning
• Temaplader, som kan bygges til en moderne skamstøtte
• Oplæg til prøven i kristendomskundskab
Illustration: Kristian Eskild Jensen