Illustration: Els Cools
FAG: Kristendomskundskab/fysik/biologi
PERIODE: September - juni
OMFANG: 7 lektioner kristendomskundskab, 2 lektioner biologi og 2 lektioner fysik
LEVERING: Kan både leveres i uge 36 og i uge 46
Tilmeldingsfrist: 5. november
Projektet er flerfagligt og det er muligt at inddage lektioner i fysik og biologi. Undervisningen i fysik og biologi afvikles sideløbende med lektionerne i kristendomskundskab.
Hør en lærer fortælle hvordan hun har oplevet projektet LYSlevende
Lys er forudsætning for liv. Uden lys, intet liv. Men lys kan også forstås i overført betydning. Man kan være oplyst, et lys for hinanden eller se lyset. I projektet LYSLEVENDE undersøger eleverne lysets betydning for livet på jorden og de symbolske betydninger af lys i religioner og populærkultur.
Flerfaglighed: Forløbet er flerfagligt med mulighed for at inddrage biologi (Lysets betydning for livet på jorden - 2 lektioner) og fysik (Lysets betydning for udforskningen af rummet - 2 lektioner). Til forløbet er produceret tre fagfilm med præst Signe Malene Berg, biolog Morten DD Hansen og astrofysiker Anja C. Andersen. De forklarer hver især, hvad lyset betyder indenfor deres fagområde. Skuespiller Thure Lindhardt er vært på alle tre film.
Kirkebesøg: Undervisningen indledes med et besøg i kirken, hvor eleverne via en legende og eksperimenterende tilgang undersøger lyset som både fysisk og religiøst fænomen.
I klassen arbejder eleverne med en række kilder, der beskriver lys i populærkultur, religioner og naturvidenskab. Kilderne består af tekster, fotos, kunstbilleder og ritualer og er samlet på store arbejdsark i plakatstørrelse. Kildearbejdet munder ud i en lektion, hvor eleverne arbejder med ritualers funktion og opbygning og iscenesætter et fiktivt lystændingsritual.
Se den korte video, hvor Thure Lindhardt er med en klasse på kirkebesøg
Tilmeldte lærere modtager
• Lærervejledning med forslag til undervisningsforløb og baggrundsstof
• Adgang til hjemmeside med film til kristendomskundskab, fysik og biologi
• Store plakater til elevernes gruppearbejde
• Oplæg til prøven i kristendomskundskab
• Tilbud om et aktivt kirkebesøg på 2 lektioner