FAG: Kristendomskundskab og dansk
PERIODE: September - juni
OMFANG: 10-15 lektioner
LEVERING: Uge 36

Tilmeldingsfrist: 12. august

 

Tilmeldte lærere modtager:
- Lærervejledning med undervisningsforløb og baggrundsstof
- Adgang til projekthjemmeside med elevopgaver
- Et eksemplar af Engelbert H som E-bog

Der er tilbud om lærerkursus med Kim Fupz Aakeson d. 18. nov. i Næstved. 

Skal man virkelig forsøge at redde jorden, når ingen vil lytte? Må en hund snyde i LUDO? Og kan duften af røræg og bacon redde verden?  
 
Engelbert H og Bibelen  
I billedromanen Engelbert H og den sidste chance ser Gud på jorden, og han bryder sig ikke om det, han ser. Der er for meget krig, elendighed, forurening og ufred. Han beslutter sig for at give menneskeheden EN chance mere, inden han lader hele gøgemøget gå under. Derfor sender han sin sejeste engel Engelbert H ned til jorden, for at frelse den på syv dage. 

I billedromanen trækker Kim Fupz Aakeson på en række intertekstuelle referencer til de gammeltestamentlige beretninger om Skabelsen, Syndfloden, ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra samt historien om profeten Jonas.  

Eleverne skal i projektet arbejde med intertekstualitet samt en række danskfaglige begreber, de bibelske fortællinger og sidst men ikke mindst reflektere over, hvordan man kan holde håbet oppe, når alt ser håbløst ud.  

Adgang til billedromanen 
Hver tilmeldt lærer modtager et link til en e-bog, som danner udgangspunkt for elevernes arbejde.  
Fysiske klassesæt af bogen kan eventuelt bestilles på CFU.  
 

Illustration: Per Dybvig

 

Lærerkursus med Kim Fupz Aakeson

På kurset vil Kim Fupz Aakeson fortælle om sit arbejde med billedromanen Engelbert H og den sidste chance og inspirationen fra det bibelske stof om den vrede, gammeltestamentlige Gud og den frelsende engel Engelbert H. 

Teolog og ph.D. Søren Lorenzen vil uddybe de intertekstuelle bibelske referencer, når han fortæller om gudsbillede og menneskesyn i Det Gamle Testamente. Hvem er den gammeltestamentelige Gud egentlig ifølge Bibelen? Dato: Onsdag d. 18. november 2026 Kl. 14-16

Tilmelding sker på siden “Lærerkurser” her på hjemmesiden.

 

Dato: Onsdag d. 18. november 2026 Kl. 14-16

Sted: Herlufsholm Sognehus, H.C. Andersensvej 20, Næstved

Tilmelding: Senest 5. november 2026

Gratis

 

 

Foto: Sara Galbiati/Gyldendal Medie